Paul Butterfly blev først en SommerFugl efter at hans LP “BUTTERFLY” var udkommet Nov/67, udgivet i bare 200 expl. fra det lille pladeselskab Jack’s Beat Records fra Mors. Hans rigtige navn er Poul Starch Sørensen og var vel en af de mere markante unge mennesker i 60’ernes blomstrende Helsingoranske POP-miljø. Mest kendt er han som forsanger/leadguitarist i The Blue Stars (63-66), som i årevis trak mere end fulde huse i deres øvelokale i kælderen på Trækbanen 8, når de en gang om ugen holdt FAN-øvekoncert.

Poul ku’ dog andet end bare synge og spille guitar, thi allerede som 13 årig begyndte han at komponere melodier og lave tekster dertil. Faktisk har Poul lavet ca. 60 POP-melodier, som han flittigt dokumenterede på sin storebrors B&O-båndoptager og som har gjort ham til den måske mest produktive POP-komponist i 60’ernes Danmark – uden at nogen af den grund kender til noget af det. Specielt i sluttresserne skrev Jørgen Sørensen mange af teksterne til SommerFuglens melodier.

Peter Brötzmann.
Peter Ole