Herbie & The Heartbeat

herbie-and-the-heartbeats-pressefoto

Foto: Fritz Kopperup Jensen

Vi var nok Danmarks første konceptband med ren 50’er Rock’n’Roll, anderumper, læderjakker og attitude, siger Carsten Bo, der sammen med bassisten Simon Osther i sin tid dannede bandet.  Attituden er der fortsat, men vi er i mellemtiden blevet noget mere moderne, tilføjer bassisten også kaldet Slaughter Simon med et lunt smil. Nu spiller vi også rock, pop og lidt gode blues numre fra 60’erne og helt op til 80’erne. Så der er garanti for både en god svingom og højt humør. Og vi vil naturligvis ikke forhindre, hvis nogen i løbet af aftenen også skulle få lyst til at danse på bordene, tilføjer han med et smørret grin. Det bliver fuld skrue fra start.

Carsten – Dave Leedy – Bo har veget pladsen som forsanger til fordel for den unge og meget talentfulde Mai Holm Hansen, i bandet bare kaldet laZy. Carsten spiller fortsat den gode guitar og er som altid flankeret af Bjarne – Detroit Ernie – Madsen på leadguitar. Det er fantastisk at have sådan en supersangerinde i  front, der kan holde os gamle til ilden, siger bandets trommeslager Jan – Albino Drumbolino – Bjerregaard. Ja det er dejligt ’endelig’ at have fået en forsanger, der virkelig kan synge igennem, indskyder mundharpespiller og percussionist Henning – the Horn – Skovgaard med et ironisk smil.