Musikhuset Elværket

Logo

Logo

Musikhuset Elværket er en øvelokaleforening med tilknyttet koncertscene og andre kulturelle arrangementer. Her er primært alternativ- og amatørmusik/kultur, der ikke rigtig bliver præsenteret andre steder i Nordsjælland. Vi har koncerter med bands fra hele landet og har ofte gæster fra det store udland. Den lokale scene er også meget aktiv og der er tit optrædende fra husets 11 øvelokaler. Musikken, der strømmer fra øvelokalerne, spreder sig i bred vifte af genrer – rock, pop, heavy metal, punk, blues, samba, med mere. Musikhuset Elværket har til huse i et nedlagt elværk, som venligst er stillet til rådighed af Helsingør Kommune.

Helsingør Festivalen

Hvert år står Musikhuset Elværket for Helsingør Festivalen, som er en over tyve år gammel tradition. Her præsenteres den samme brede vifte af genrer, som vores øvelokaler gør, for det meste med bands fra både ind- og udland. Som regel er der også nogle få større navne end til de andre arrangementer – men stadigvæk side om side med alternative bands og amatørbands. Til festivalen bliver begge husets to sale taget i brug. Normalt er det kun lille sal, der bliver taget i brug af hensyn til lydisolering.

Musikhuset Elværket

 

Elværket1991

Elværket1991

Leave a Reply